Business i Nordfyn: Budgetaftale koblede bosætning, erhverv og arbejdskraft
September 2026 blev i Nordfyn Kommune præget af en bred politisk aftale om kommunens budget for 2027. Aftalen samlede seks partier og lagde vægt på bosætning, erhvervsudvikling, velfærd og stærke lokalsamfund. For virksomheder og arbejdsmarkedet var retningen relevant, fordi kommunens planer koblede flere borgere og arbejdspladser sammen med investeringer i boliger, skoler, dagtilbud og erhvervsservice.
Kort overblik
Den 25. september offentliggjorde Nordfyn Kommune budgetaftalen for 2027 og overslagsårene 2028-2030. Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stod bag aftalen. Ifølge kommunen var 23 af kommunalbestyrelsens 25 medlemmer dermed samlet om den politiske kurs.
Aftalen havde et tydeligt befolknings- og arbejdsmarkedsperspektiv. Nordfyn Kommune beskrev målet som flere borgere, flere arbejdspladser og et stærkere Nordfyn. For det lokale erhvervsliv var betydningen især knyttet til kommunens planer om at gøre kommunen attraktiv for tilflyttere, sikre gode velfærdstilbud og understøtte virksomhedernes adgang til arbejdskraft.
September indeholdt også en fortsat kommunal indsats for at gøre kontakten mellem virksomheder og kommune mere enkel. Task Force Erhverv blev beskrevet som virksomhedernes indgang til Nordfyn Kommune med blandt andet rådgivning, hjælp til byggesager, rekruttering gennem jobcentret og information om kommunale udbud.
Budgetaftalen satte bosætning og erhverv på samme dagsorden
Budgetaftalen blev præsenteret som et svar på de demografiske udfordringer, som Nordfyn Kommune stod over for. Kommunen koblede udviklingen i befolkningstallet med behovet for at fastholde og tiltrække virksomheder og medarbejdere. Når der blev lagt vægt på boliger, skoler og dagtilbud, handlede det derfor også om rammerne for familier, der skulle kunne bo og arbejde på Nordfyn.
For virksomhederne var den lokale velfærdspolitik ikke et særskilt spørgsmål fra erhvervspolitikken. Et tilstrækkeligt udbud af boliger, dagtilbud og skoler havde betydning for virksomheders muligheder for at rekruttere medarbejdere og fastholde ansatte. Budgetaftalen placerede derfor bosætning som en del af den samlede udviklingsdagsorden frem for alene som et boligpolitisk spørgsmål.
Kommunens offentliggørelse fremhævede samtidig erhvervsudvikling som et selvstændigt fokusområde. Det betød, at budgetaftalen ikke kun handlede om kommunens drift, men også om de lokale betingelser for virksomheder, arbejdspladser og investeringer. De konkrete budgettal og enkelte anlægsprojekter skulle ses i budgetmaterialet for 2027 og overslagsårene.
Erhvervsservicen skulle samle kontakten til kommunen
Nordfyn Kommune beskrev i september Task Force Erhverv som virksomhedernes samlede indgang til kommunen. Ordningen omfattede erhvervsservice døgnet rundt, professionel rådgivning og sparring samt mulighed for hurtig afklaring af byggesager. For lokale virksomheder var formålet at reducere behovet for at finde rundt mellem forskellige kommunale afdelinger.
Task Force Erhverv arbejdede også med rekruttering via Jobcenter Nordfyn. Kommunen oplyste, at jobcentret havde overblik over ledige på Nordfyn og samarbejdede med jobcentre i nabokommunerne. Den funktion var vigtig for virksomheder, der søgte medarbejdere i et arbejdsmarked, hvor rekruttering ofte gik på tværs af kommunegrænser.
Kommunens erhvervsindsats omfattede desuden virksomhedsbesøg med deltagelse af borgmesteren og erhvervsnyhedsbrevet Erhvervsinfo. Nyhedsbrevet samlede blandt andet oplysninger om kommunale udbud, anlægsprojekter og andre aktiviteter med interesse for virksomheder. Det gav lokale leverandører adgang til information om opgaver og kommunale initiativer, som kunne få betydning for deres planlægning.
- Rådgivning og sparring for virksomheder.
- Afklaring af byggesager.
- Rekruttering gennem Jobcenter Nordfyn.
- Information om kommunale udbud og anlægsprojekter.
Arbejdskraft blev koblet til beskæftigelsesindsatsen
Kommunalbestyrelsens arbejdsgrundlag for perioden 2026-2029 beskrev, at unge og voksne i Nordfyn Kommune skulle have en reel vej til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsfællesskaber. Arbejdsgrundlaget fremhævede samtidig, at Jobcenter Nordfyn skulle fastholde gode resultater efter beskæftigelsesreformen. For virksomhederne var den lokale betydning, at beskæftigelsesindsatsen skulle være rettet mod både borgere og arbejdspladser.
Kommunen beskrev indsatsen som enkel, værdig og virkningsfuld for borgere og virksomheder. Det pegede på en model, hvor jobcentrets opgave ikke alene var at administrere ydelser, men også at skabe forbindelse mellem ledige og virksomheder. I praksis gjorde det samarbejdet med virksomheder til en central del af kommunens arbejdsmarkedsopgave.
Nordfyn Kommune havde i budgetaftalen for 2026 allerede afsat midler til at udvikle beskæftigelsesindsatsen med fokus på digitale løsninger og virksomhedssamarbejde. Den tidligere aftale viste dermed, at kommunens beskæftigelsespolitik også havde en langsigtet erhvervsvinkel. September 2026 blev denne retning videreført i en måned, hvor rekruttering og bosætning blev behandlet som tæt forbundne spørgsmål.
Udbud og byggegrunde gav virksomheder og borgere konkrete indgange
Nordfyn Kommune annoncerede i september udbud af tre byggegrunde. Kommunens salg af grunde var en konkret del af arbejdet med at gøre det muligt at opføre nye boliger. For byggebranchen, rådgivere og lokale håndværksvirksomheder skabte sådanne udbud en efterspørgsel efter projektering, byggemodning og selve byggearbejdet, selv om kilden ikke oplyste den samlede forventede aktivitet.
Byggegrundene havde også betydning for kommunens bosætningsmål. Nye boliger kunne give plads til familier og andre tilflyttere, som samtidig kunne blive en del af det lokale arbejdsmarked. Sammenhængen mellem grundsalg og erhverv var derfor både direkte gennem byggeopgaver og indirekte gennem en større lokal befolkning.
Kommunens erhvervssider samlede desuden aktuelle udbud og information om anlægsprojekter. Det gjorde udbuddene til mere end administrative meddelelser. De fungerede som en kanal, hvor virksomheder kunne følge kommunale opgaver og vurdere, om de havde mulighed for at byde på eller levere til dem.
Virksomhedsbevægelser i september
Et virksomhedsregister opgjorde 21 tilflyttede og 17 fraflyttede virksomheder i Nordfyn Kommune i september 2026. Det gav en nettoforskydning på fire virksomheder. Opgørelsen byggede på registrerede kommuneændringer og kunne derfor ikke i sig selv dokumentere, at alle ændringer svarede til nye eller tabte arbejdspladser i kommunen.
Registeret viste blandt andet registreringer af Defence Network North og LK-Kera som virksomheder, der var flyttet fra Odense til Nordfyns Kommune. Samtidig fremgik det, at Global Trucks Danmark A/S var registreret med flytning fra Nordfyns Kommune til Helsingør. Oplysningerne viste konkrete ændringer i virksomhedsregistreringer, men gav ikke alene et fuldstændigt billede af selskabernes aktivitet eller antal ansatte.
| Registrerede ændringer i september 2026 | Antal |
|---|---|
| Tilflyttede virksomheder | 21 |
| Fraflyttede virksomheder | 17 |
| Netto | 4 |
For Nordfyn Kommune var virksomhedsbevægelserne relevante som en supplerende indikator for erhvervsbasen. De registrerede flytninger skulle dog læses sammen med kommunens øvrige erhvervsdata, jobcenterets virksomhedskontakt og de politiske beslutninger om bosætning og erhvervsudvikling. En adresseændring var ikke nødvendigvis det samme som en flytning af arbejdspladser.
Den lokale erhvervsretning efter september
Ved udgangen af september stod Nordfyn Kommune med en politisk aftale, der samlede bosætning, erhverv, velfærd og lokalsamfund i én udviklingsretning. Den brede opbakning gav budgettet en tydelig politisk forankring, mens de konkrete erhvervsværktøjer fortsat var Task Force Erhverv, Jobcenter Nordfyn, kommunale udbud og arbejdet med byggegrunde.
For lokale virksomheder handlede den valgte kurs især om rammevilkår. Kommunen ville både gøre det lettere at få kontakt til den kommunale organisation og skabe bedre betingelser for, at medarbejdere kunne bo på Nordfyn. Den kombination var central i en kommune, hvor erhvervsudvikling var tæt knyttet til befolkningsudvikling og adgang til arbejdskraft.
September gav dermed ikke et samlet regnskab for kommunens erhvervsudvikling, men måneden fastlagde flere af de politiske og administrative spor, som virksomhederne skulle møde i den kommende budgetperiode. Budgetaftalen blev den overordnede ramme, mens erhvervsservice, beskæftigelse, udbud og byggegrunde var de mest konkrete kontaktpunkter for erhvervslivet.
